FirstAgenda Prepare

Hvad er et PDF-modul?

FirstAgenda PDF-modul benyttes til at eksportere dagsordner og referater ud af FirstAgenda i PDF-format. PDF-funktionen er relevant, hvis du har brug for at arkivere dagsordner og referater, som er dannet i FirstAgenda. Funktionen kan også anvendes, hvis en mødedeltager ønsker at få tilsendt en dagsordnen pr. mail.

Hvordan aktiverer jeg to-faktor-login på min bruger?

Med to-faktor-login kan du øge sikkerheden omkring brugen af FirstAgenda Prepare yderligere. Du kan vælge at benytte to-faktor-login enten ved brug af en engangskode på SMS eller ved brug af en Authenticator-app hver gang du logger på.

Du kan selv aktivere to-faktor-godkendelse under dine sikkerhedsindstillinger. Når du aktiverer to-faktor-godkendelsen på din bruger, gælder det for alle de organisationer du er medlem af.

Hvor administrerer jeg FirstAgenda Prepare?

Administrationsmodulet til FirstAgenda Prepare finder du ved at logge på https://web.firstagenda.com (samme url, som mødedeltagerne anvender). Hvis du har rollen som dagsordensamler eller administrator i FirstAgenda Prepare vil du - i stedet for læsedelen i FirstAgenda Prepare - få præsenteret administrationsmodulet.


Vær opmærksom på, at administrationsmodulet ikke kan tilgås via FirstAgenda Prepare app'en på iPad.

Jeg har AD-login og kan ikke logge på eksterne organisationer

Det skyldes, at din e-mail er reserveret til AD-login i din AD organisation. Du skal derfor anvende dit brugernavn, som ikke er din AD-mail, for at få adgang til eksterne organisationer. 

Situationen er, at du tidligere har benyttet din AD-mail som brugernavn i samtlige af dine organisationer. Nu har din AD-organisation ændret loginformatet til at være AD-login frem for FirstAgenda Prepare login - det betyder, at du fremover kun kan benytte din AD-mail i din AD-organisation.