Kom i gang med LetDialog

Vejledningen her er til dig som skal administrere jeres LetDialog-installation. Her kan du blive klogere på, hvordan du som administrator konfigurerer jeres installation, så både borgere og dialogansvarlige kan bruge systemet.

Administrationsdelen kan kun tilgås via en browser på app.letdialog.dk.

Sådan kommer du godt igang

For at komme i gang med at opsætte jeres LetDialog-installation er der først et par steps, du skal følge: 

  1. For at få adgang til LetDialog skal du oprette dig som bruger - Følg guiden her 
     
  2. Efter du har gennemført oprettelsen af din bruger, skal du kontakte jeres kontaktperson hos FirstAgenda. Vedkommende tildeler dig administratorrettigheder i databasen


Der findes to forskellige administratorerroller i LetDialog: En organisationsadministrator, der gælder for hele organisationen, og en enhedsadministrator som kan administrere en enkelt enhed i organisation. Du/I får tildelt BEGGE administratorroller.


Når jeres kontaktperson i FirstAgenda bekræfter, at du nu har fået tildelt administratorrollerne, kan du nu gå i gang med at opsætte jeres miljø. 

Oprettelse af organisationsenheder

Et LetDialog-miljø er bygget op på en organisation og dertilhørende organisationsenheder. En organisation er typisk en kommune, hvor en organisationsenhed typisk repræsenterer en forvaltning i kommunen, eller en afdeling/organ under en bestemt forvaltning. I vælger selv, hvor mange organisationsenheder I ønsker, og hvordan de navngives. Organisationsenhederne er med til at skabe et overblik over både brugere og dialoger, da AD-brugerne (medarbejderne i jeres organisation) skal vælge, hvilken enhed de tilhører, når de opretter sig. Når AD-brugerne opretter en dialog, skal de også vælge, hvilken enhed dialogen skal tilknyttes. Ofte vælger man derfor at lave enheder, der svarer til de teams eller afdelinger, der er i organisationen. 

Tag eventuelt fat i jeres LetDialog-kontaktperson hos FirstAgenda for inspiration. 
 

Image
Flowchart der viser kommunen, som har gren til familieindsatsen, voksenstøtte og ppr

 

Et godt tip er derfor, at få oprettet de organisationsenheder I har brug for, inden undervisning af organisationens medarbejdere. Få eventuelt koordineret navngivningen af organisationsenhederne med de respektive afdelingsledere, så der for medarbejderne ikke er tvivl om, hvilken organisationsenhed de skal vælge under oprettelsen. 

Sådan opretter du en organisationsenhed

  1. Log ind i LetDialog via app.letdialog.dk og klik på Organisationsenheder i venstremenuen
     
  2. Klik på "Opret Enhed" i øverste højre hjørne og indtast navnet på enheden og afslut med "Opret"
     
Image
Opret enhed


Dette gentages for alle de organisationsenheder, du ønsker at oprette. 


Nu er organisationsenheden oprettet, og dine kollegaer kan logge på LetDialog, vælge den enhed de tilhører og oprette dialoger. ​


Rettigheder til organisationsenhed

Administratorrettigheder:

Hvis du skal have administrationsrettigheder i LetDialog, skal du være oprettet som enhedsadministrator og/eller organisationsadministrator. 

Hvis ikke du allerede har fået rettigheder på forhånd, skal du tage fat i din kontaktperson hos LetDialog.

For at få administrationsrettigheder i LetDialog skal en bruger oprettes som medarbejder. Rettighederne kan tildeles under oprettelsen af brugeren, eller de kan tildeles efterfølgende. Klik her, for at læse hvordan du opretter en medarbejder.

Rettighed til at oprette dialog:

For at have rettighed til at oprette en dialog i LetDialog, skal en bruger være oprettet som ‘medarbejder’ i systemet. Klik her, for at læse hvordan du opretter en medarbejder.