Som administrator kan du invitere og oprette en medarbejder til/i LetDialog. Du kan oprette en medarbejder som intern- eller ekstern medarbejder. Læs her, hvad forskellen på de to brugertyper er.
En medarbejder kan kun oprettes på webversionen af LetDialog, og ikke i LetDialog appen.
Sådan inviterer og opretter du en medarbejder til LetDialog
Når du vil oprette en medarbejder i LetDialog kan du gøre det på to forskellige måder:
- Gennem en organisationsenhed
- Gennem en dialog
Sådan inviterer og opretter du en medarbejder gennem en organisationsenhed
- Log ind på app.letdialog.dk
- På forsiden klikker du på de tre streger øverst i venstre hjørne og klikker herefter på Organisationsenheder
- Gå til den organisationsenhed hvortil du vil invitere en medarbejder
- Klik på 'Medlemmer' i den øverste menu
- Klik på 'Tilføj medlem' i højre hjørne
- Indtast personens e-mailadresse og klik på Fortsæt
- Vælg brugerens logintype. Du kan vælge imellem at brugeren skal logge ind med MitID, e-mail og adgangskode eller Internt login. Klik derefter på Fortsæt
- Udfyld informationer omkring brugeren. Vælg hvilken brugertype brugeren skal have (i dette tilfælde skal brugertypen være 'Medarbejder'). Udfyld også navn, mobilnummer (valgfri) og sprog. Klik herefter på Fortsæt
- Har du valgt at brugeren skal logge ind med MitID, skal du også udfylde brugerens CPR-nummer, som bruges til at bekræfte brugerens identitet
- Har du valgt Intern login skal du ikke vælge brugertype. Brugeren vil automatisk blive oprettet som intern medarbejder.
- Har du valgt at brugeren skal logge ind med MitID, skal du også udfylde brugerens CPR-nummer, som bruges til at bekræfte brugerens identitet
- Kryds af om brugeren skal være enhedsadministrator. Læs her hvad en enhedsadministrator kan.
- Klik på 'Inviter bruger'
Brugeren er nu inviteret til LetDialog som medarbejder. Brugeren skal først tilgå sin invitationsmail og oprette sin bruger derigennem, før brugeren kan logge ind på LetDialog.
Sådan inviterer og opretter du en medarbejder gennem en dialog
En medarbejder kan også inviteres og oprettes gennem en dialog. Det gør du på samme måde som du opretter en borger gennem en dialog. Læs denne artikel for at se hvordan. I dette tilfælde skal du blot være opmærksom på at brugertypen skal vælges som intern eller ekstern medarbejder.