Hvordan tilføjer jeg en administrator til en organisationsenhed?

Et LetDialog-miljø er bygget op på en organisation og dertilhørende organisationsenheder. En organisationsenhed repræsenterer typisk en forvaltning i kommunen, eller en afdeling/organ under en bestemt forvaltning.

Som tværgående administrator kan du tilføje en bruger som Enhedsadministrator til en organisationsenhed. Enhedsadministratoren vil typisk være den person i afdelingen, som medarbejderne går til med spørgsmål og for at få assistance. Læs mere om Enhedsadministratorens muligheder her.


GIV BRUGER ADMINISTRATOR-RETTIGHED


Du kan tilføje en enhedsadministrator til en organisationsenhed i jeres LetDialog-organisations på følgende måde:

  1. Log ind i LetDialog via www.letdialogen.dk og klik på Organisationsenheder i menuen til venstre 
  2. Find den pågældende organisationsenhed, hvor du ønsker at tilføje en ny enhedsadministrator og klik på de tre prikker
  3. Klik derefter på "Administrator"-rettighed i menuen 
  4. Klik i feltet "Giv rettighed" og søg den bruger frem, som du ønsker skal tilføjes som enhedsadministrator og afslut med plus-ikonet

Brugeren har nu rollen som enhedsadministrator på den pågældende enhed, og kan nu administrere dialoger, tilføje andre enhedsadministratorer mm.