Det korte svar er: "Nej".
Hvis du har adgang til FirstAgenda Prepare i en AD-organisation, så benytter du din AD-mail for at få logge ind. Men hvis du efterfølgende bliver inviteret ind i en anden organisation - f.eks. en bestyrelse, så modtager du muligvis invitationen på din AD-mail, men du kan ikke benytte din AD-mail som brugernavn. Det skyldes at AD-mailen er "reserveret" til din AD-organisation. Du er derfor nødt til at oprette et brugernavn på en anden mail - f.eks. en Gmail.
Fremover vil du derfor have 2 forskellige logins (= 2 forskellige brugere) til FirstAgenda Prepare:
- Din AD-login (AD-mail), når du logger på din AD-organisation
- Dit FirstAgenda Prepare login, når du logger på andre organisationer (bestyrelsen i eksemplet ovenfor)
For bedre at forstå hvorfor du skal benytte et slags login til AD-organisationer og et andet login til eksterne organisationer, vil vi forsøge at forklare det på en anden måde:
Forestil dig, at din konto til FirstAgenda er et nøglebundt - i dette nøglebundt kan der hænge 2 nøgler. Af tekniske og sikkerhedsmæssige årsager giver de to nøgler adgang til 2 forskellige ting, og må derfor ikke være ens.
I dette tilfælde giver de 2 nøgler adgang til 2 forskellige slags organisationer: Den ene nøgle giver adgang til AD-organisationer, og den anden nøgle giver adgang til eksterne organisationer.
Nøglen til AD-organisationerne kan ikke benyttes til de eksterne organisationer og omvendt - det er derfor nødvendigt med 2 forskellige nøgler.