I version 2022.3 har vi lavet en række nye tilføjelse og nogle fejlrettelser:
Lukket punktskabelon.
Indtil nu har punktskabeloner udelukkende dannet grundlag for offentlige punkter. Det betyder, at når et lukket punkt skal tilføjes en dagsorden, så skal opretteren manuelt huske at lukke punktet.
Nogle udvalg arbejder udelukkende med lukkede punkter og det er kritisk, at punkterne vitterligt er lukkede. Manuelle processer forhøjer risikoen for menneskelige fejl. Det er derfor nu muligt, at du på punktskabelonen kan angive, om et punkt skal være lukket eller åbent for offentligheden.
Endvidere har vi også indført mulighed for at kopiere en punktskabelon. Trykkes på knappen “Kopier”, så kopieres den valgte skabelon. Alle afsnit medtages i kopien.
Ved oprettelse af et nyt punkt, er det alene den bagvedliggende punktskabelon, som bestemmer, om punktet fødes offentligt eller lukket. Det er ikke længere muligt at ændre dette i forbindelse med oprettelsen af punktet. Det er fortsat muligt på en dagsorden at gøre lukkede punkter offentlige og omvendt. Se vejledning.
Kvittering efter endt publicering.
Når du publicerer, kan det gå så hurtigt, at du ikke når at se ”snurre-bassen” og dermed kan blive i tvivl om, hvorvidt publiceringen er foretaget. Der er nu indført en kvittering, som fortæller, at publiceringen er gennemført.
Sæt status for alle punkter på en dagsorden.
I nogle udvalg er det ikke unormalt at have 20 – 30 punkter på en dagsorden. Ved f.eks. et formøde kan der være behov for, at alle punkter skal låses op, idet man ønsker at rette i flere af punkterne på formødet. Endvidere ønskes på bagkant at klarmelde eller godkende samtlige punkter. Dette er tidskrævende og kræver rigtig mange klik i dag. Der er nu indført mulighed for at kunne sætte status for samtlige punkter på en dagsorden på én gang. Denne funktionalitet er udelukkende tilgængelig for dagsordensamler.
Punktoverskrift på en dagsorden
Hvis et punkt har en meget lang overskrift, så vises hele overskriften ikke i den blå bjælke på mødesiden. Der er nu indført "..." i slutningen af den viste overskrift på den blå bar.
Ændrede adgange
Dagsordensamleren har nu adgang til at oprette et nyt møde samt oprette en ny dagsorden i menuen ”Opret”. Det er med andre ord ikke længere nødvendigt, at dagsordensamlere også skal have rollen ”Udvalgsadministrator” for at kunne oprette nye møder og dagsordener.
Visma Case integration
Folderstrukturen på fremsøgte bilag fra en sag i Visma Case er nu synliggjort i søgeresultatet.
Rettelser
- ”Agenda” er ændret til ”Dagsorden”
- Punktets bilagsliste foldede sig sammen i ét særligt tilfælde. Denne fejl er nu rettet, således at bilagslisten altid er synligt på fanen ”Bilag”.
- Udvalg, som er udløbet, kan ikke længere fremsøges. Når du opretter et møde, flytter eller kopierer et punkt til en anden dagsorden, tilføjer et møde til et punkts mødeplan eller flytter en dagsorden, så er det ikke længere muligt at fremsøge et udløbet udvalg.
- Fanerne "Udgiv" og "Afslut" er fjernet fra Uplanlagte møder. Dette for at sikre, at Uplanlagte møder ikke kan slettes eller annulleres.
OBS. Ændringerne slår ikke automatisk igennem for On Premise kunder, så tag derfor fat i vores support, hvis I ønsker at blive opgraderet til seneste version.