Ja, det kan du godt. Det gøres på to forskellige måder, alt efter om du har ESDH-integration eller ikke.
Sådan ændrer du navn på udvalg - med ESDH-integration
Hvis du benytter udvalg med integration, skal du ændre navnet på udvalget i dit ESDH-system. Så vil udvalgsnavnet automatisk ændre sig til det nye i FirstAgenda Prepare ved næste overførsel.
Det er vigtigt, at navnet ændres i ESDH-systemet, og ikke i FirstAgenda Prepare, da udvalgsnavnet i Prepare ellers vil rette sig tilbage igen til det gamle navn fra ESDH-systemet efter overførsel.
Ydermere skal du sikre dig, at Source ID'et på udvalget i ESDH-systemet er identisk med det der er registreret i Prepare. Da du ellers vil risikere at ændre navnet på et helt andet udvalg, eller få oprettet et helt nyt udvalg i FirstAgenda Prepare.
Sådan ændrer du navn på udvalg - uden integration
- Gå ind under menuen Udvalg
- Klik på det udvalgsnavn, som skal ændres
- Skriv det nye udvalgsnavn i feltet ud for Navn og klik på Gem

Hvis du oplever problemer med skift af udvalgsnavn, er du velkommen til at kontakte supporten på support@firstagenda.dk.
Vær opmærksom på
Det er nogle tegn du ikke kan benytte i dit Udvalgs-navn. Se listen nedenfor.
Ugyldige tegn:
- # nummertegn
- % procent
- & og-tegn
- { venstre krølleparentes
- } højre krølleparentes
- \ omvendt skråstreg
- < venstre vinkelparentes
- > højre vinkelparentes
- * stjerne/asterisk
- ? spørgsmålstegn
- / skråstreg
- (mellemrum) tomme mellemrum
- $ dollartegn
- ! udråbstegn
- ' enkelt anførselstegn
- ” dobbelte anførselstegn
- : kolon
- @ snabel-a
- + plus-tegn
- | lodret streg (pipe)
- = lighedstegn
- Emojis
- Alt-koder