Som administrator har du mulighed for at ændre den tekst, der står i emnefeltet, når der modtages en notifikation. Og du kan redigere i den tekst, som notifikationen indeholder. Disse ændringer slår igennem for notifikationer i hele organisationen, på tværs af udvalg.
Sådan konfigurerer du indholdet af notifikationer
- I den øverste menu klikker du på ‘Konfigurer’ og derefter på ‘Notifikationer’
Image

- Du vil nu se en liste med de mulige notifikationer i Management. Klik på den notifikation, du ønsker at redigere i.
Image

- Du kan nu for det første ændre emnefeltet for den notifikation, der sendes. Klik i boksen 'Vist navn' og skriv det ind.
- Bemærk, at hver notifikation også har et ‘Navn’, der ikke kan ændres.
- Bemærk, at hver notifikation også har et ‘Navn’, der ikke kan ændres.
Image

- Herefter kan du redigere i indholdet af den tekst, som notifikationen indeholder. Du kan også vælge variabler til din notifikation, som bliver erstattet med den relevante værdi, når notifikationen sendes. Du vælger variabler i drop down-boksen Variabler. Bemærk, at den valgte variabel skal have relevans for notifikationens indhold, for at den virker efter hensigten.
- Når du har foretaget dine ændringer, klikker du på Gem, og dine ændringer gemmes.
Du kan læse mere her om de enkelte notifikationer og her om de tilhørende variabler.
Bemærk:
Selvom du ændrer tekstindhold og variabler i en notifikation, kan du ikke ændre på notifikationens formål og hvilken handling, den skal notificere om. Det ligger helt grundlæggende i koden for Management.