Konfiguration af notifikationer på det enkelte udvalg

Inden administratoren aktiverer notifikationer for hele organisationen, skal du som udvalgsadministrator sikre dig, at notifikationer er konfigureret korrekt på dit udvalg.

Sådan konfigurerer du notifikationer på dit udvalg

  • Klik på menupunktet ‘Konfigurer’ i den øverste menulinje og herefter på ‘Udvalg’
     
Image
Klik på Konfigurer og Udvalg

 

  • Klik på det ønskede udvalg i udvalgslisten i venstre side
     
  • Scroll ned til overskriften ‘Valgbare notifikationer for udvalg’ og fold den ud ved at klikke på den lille pil
     
  • Her kan du slå de forskellige notifikationer til eller fra på dit udvalg ved at markere eller fjerne markeringen i boksen ud fra notifikationerne. 
    • Så hvis du sætter flueben ud for, at en notifikation skal sendes til bruger og/eller dagsordensamler på en notifikation, så tillader du her, at denne notifikation sendes til bruger og/eller dagsordensamler.

 

Image
Valgbare notifikationer for udvalg
  • Du kan også tage stilling til, om en  bruger eller dagsordensamler må overstyre en notifikation. Overstyring betyder, om de selv må slå en notifikation til eller fra. 
     
    • Så hvis du sætter et flueben ud for overstyring tilladt af bruger og/eller dagsordensamler, så tillader du, at de selv må afgøre, om de vil modtage notifikationen. Og omvendt, hvis du fjerner fluebenet, så har de ikke lov selv at afgøre, om de modtager en notifikation. 
    • Det betyder eksempelvis også, at hvis du har valgt, at en notifikation ikke skal sendes, og du ikke ønsker, at en bruger eller en dagsordensamler selv skal afgøre, om de vil modtage den alligevel, skal du altså også fjerne fluebenene ud for deres overstyringsmuligheder.
       

Du kan læse mere her om, hvordan en bruger vælger eller fravælger en notifikation.