Webinar: Logikken bag brugeradminstration 09/02/2024

 

Nedenfor finder du spørgsmål og svar fra ovenstående webinar
 

  • I organisation 2, skal man der anvende samme brugernavn som ved organisation 1 - eller er det nok med samme mail adr?
    Hvis begge organisationer anvender FA-login, så kan brugeren sagtens anvende både samme mail og samme brugernavn.
     
  • Kan der ikke lægges en regel ind, så brugeren ikke kommer til at oprette sin ad-mail som brugernavn?
    Når brugeren opretter sit login, så vil vedkommende få en advarsel om, at de ikke skal anvende deres AD-mail som brugernavn, men at de skal oprette et nyt/andet brugernavn
     
  • Kan systemet ikke scanne for deaktiveret bruger, så man ikke skal huske at tjekke det selv
    Nej det kan Prepare desværre ikke
     
  • Hvordan undgår vi dobbelt oprettelse med xx+0@xx.dk?
    Vi forbedrer løbende systemet, så vi undgår dobbeltoprettelser, men tag endelig fat i supporten, hvis I oplever det.
     
  • Hvad er en AD-mail? Jeg har en chef, der har adgang til både universitetets, kommunens og regionens FirstA. Skal der bruges 3 forskellige konti?
    En af disse organisationer, kan sagtens have AD-login tilknyttet. Et Ad-login/Ad-mail betyder, at organisationen i Prepare anvender det login, som brugeren også logger på sin arbejds-pc med. Der skal ikke bruges 3 forskellige konti, men hvis man kommer fra en AD-organisation, så skal man benytte sin AD-mail til egne organisationer og sit FA-login (brugernavn) til eksterne organisationer. 
     
  • Hvordan kan jeg se om vi er en AD organisation, jeg er ny administrator
    Hvis du er i tvivl, så kan du gå til login-siden og indtaste din mailadresse i loginfeltet. Hvis adgangskodefeltet forsvinder, så er det et AD-login. Ellers vil vi anbefale dig at tage kontakt til jeres IT-afdeling, da de med stor sikkerhed har hjulpet med at få sat AD-login op hos jer.
     
  • Hvad hvis man er bruger i en statslig og i en kommunal? er det forsk AD org?
    Det kan det være. Det er op til organisationer selv om de vil anvende AD-login eller ej. Hvis begge (den statslige og den kommunale) anvender AD-login, så vil man højest sandsynlig være en AD-bruger i den ene organisation og ekstern bruger i den anden. Det kommer helt an på ens tilknytning til hver af de her organisationer.
     
  • Mange af vores AD brugere fremgår listen med Adgangskode udløbet - men de har fuld adgang. Hvad er grunden til det?
    Hvis de står på listen over Adgangskode udløbet, så er det fordi adgangskoden til deres FA-login er udløbet. Det har altså ikke noget med deres AD-login at gøre.

     
  • Kan vi selv få mulighed for at slette de deaktiverede brugere?
    Ja du kan sagtens slette de deaktiverede bruger. Se denne vejledning: https://support.firstagenda.com/firstagenda-prepare/administrator/hvordan-sletter-jeg-en-bruger
     
  • Hvad er den nemmeste måde at oprette nye byrådspolitikere på i en AD org. Tidligere skulle jeg oprette dem i AD'et først, hvorefter jeg skulle ind på hver bruger for at lave dem til FA brugere.
    Hvis du gerne vil oprette politikere i en AD organisation, hvor de i stedet for AD login skal anvende et FA-login, så kan du allerede, når du opretter dem, sætte dem som eksterne brugere. Så vil de automatisk oprette et FA login i din AD organisation. Det er dog vigtigt at de i oprettelsen af deres login, får lavet et brugernavn og ikke anvender deres mailadresse, da den er reserveret til AD-login.
     
  • Vil I gentage hvad en "AD"-org er?
    Et Ad-login/Ad-mail betyder, at organisationen i Prepare anvender det login, som brugeren også logger på sin arbejds-pc med. Du kan også læse mere om AD i denne vejledning: https://support.firstagenda.com/firstagenda-prepare/administrator/hvordan-faar-jeg-ad-login-i-firstagenda
     
  • Hvorfor står der i nogel tilfælde 'adgangskode udløbet' selv om man har anvender AD?
    Hvis de står på listen over Adgangskode udløbet, så er det fordi adgangskoden til deres FA-login er udløbet. Det har altså ikke noget med deres AD-login at gøre.
     
  • Kan man ikke oprette en @xxx.dk og så ved oprettelsen slå slideren til ved "ekstern bruger"
    Jo det kan du.
     
  • Hvordan kan vi håndtere, når brugere har fået ændret deres primærmail i ad, så man kan få lov at ændre den i FA uden at rende ind i at man ikke kan dette?
    FirstAgenda matcher generelt på email adresser mellem vores Platform og jeres AD. Dog kan dette ændres sådan at vi matcher på et unit ID i stedet - dette vil gøre at i kan ændre på en brugers email i AD'et uden det skaber udfordringer med FirstAgenda. Fordi som de fleste organisationer er sat op nu matcher vi på email og hvis en bruger email ændres i AD'et vil vi ikke længere kunne matche det med FirstAgenda brugeren og i stedet skabe en ny
     
  • Rydder I automatisk op i dobbelt oprettede brugere? Eller skal vi henvende os hver gang det sker?
    Ja det er nødvendigt at tage fat i os, når I vil have slettet dobbelt-oprettede brugere.