FirstAgenda Prepare - Nyt sprog, bedre performance og fejlrettelser

Indsendt af Malene den tor, 30/10/2025 - 09:21

Denne release indeholder både nye funktioner og en række fejlrettelser, der forbedrer stabilitet, performance og brugervenlighed i Prepare. Blandt nyhederne er mulighed for grønlandsk sprog og sletning af udvalg direkte i webadministrationen.

Nye funktionaliteter 

  • Ny sprogunderstøttelse - Grønlandsk: 
    Vi har udvidet sprogmulighederne i Prepare. Brugere kan nu vælge grønlandsk som sprog, hvilket sikrer en bedre oplevelse for flere af vores nordatlantiske brugere.
     
  • Slet udvalg-funktion i webadministrationen: 
    Det er nu muligt at slette et udvalg direkte i webadministrationen, når udvalget først er blevet deaktiveret. Når et udvalg slettes, fjernes det permanent, hvilket gør det lettere at rydde op i jeres udvalgsoversigt.

Fejlrettelser

  • Historiske udvalg fjernet fra notifikationsindstillinger: Vi har rettet en fejl, hvor historiske udvalg blev vist i notifikationsindstillingerne. Da der ikke længere publiceres nye møder for historiske udvalg, giver det ingen mening at kunne administrere notifikationer for dem. Derfor vises de nu ikke længere i oversigten.
     
  • Korrigering af mødetidspunkt i dagsordensoversigten: I forbindelse med seneste release ændrede vi sorteringen af dagsordener på forsiden til at vise de senest opdaterede. Samtidig blev mødetidspunktet ved en fejl også ændret til at vise tidspunkt for seneste ændring i stedet for det oprindelige mødestartstidspunkt. 
    Dette er nu rettet, så kun sorteringen baseres på “sidst ændret”, mens mødetidspunktet igen korrekt viser mødestart. Det sikrer, at dagsordensamlerne fortsat kan identificere dagsordener og referater ud fra den korrekte mødedato.
     
  • Historiske møder skjules for dagsordensamlere: Vi har rettet en fejl, hvor historiske møder fortsat blev vist i mødeoversigten, hvis brugeren var dagsordensamler i det pågældende udvalg. Fremover vises historiske møder ikke længere i oversigten – heller ikke for dagsordensamlere – da der ikke kan foretages yderligere arbejde på disse møder.
     
  • Automatisk medlemsrolle ved tildeling af dagsordenssamler: Når en bruger tildeles rollen som dagsordensamler, skal vedkommende automatisk også markeres som Øvrigt medlem. Dette fungerer allerede korrekt, når rollen tildeles via Udvalgs-menuen. Vi har nu sikret, at samme logik anvendes, når en bruger tilknyttes et udvalg via Brugere-menuen. Dagsordensamlere bliver dermed ikke længere fejlagtigt markeret som udvalgsmedlemmer i stedet.
     
  • Dagsordensamler kan ikke se sagsfremstilling efter frigivelse af referat ved ESDH-møder: Vi har rettet en fejl i Prepare, hvor den dagsordensamler, der frigiver referatet for et møde indlæst fra ESDH, ikke længere kunne se sagsfremstillingen efter frigivelsen. Alle andre i udvalget – både øvrige dagsordensamlere og mødedeltagere – havde fortsat adgang, hvilket var uhensigtsmæssigt. 
    Fejlen er nu rettet, så også den dagsordensamler, der frigiver referatet, kan se både sagsfremstilling og referat på ESDH-møder.
     
  • Opdatering af udvalgsnavn ved ændring i XML: Vi har rettet en fejl, hvor udvalgsnavnet i Prepare ikke blev opdateret, hvis et møde fra ESDH kom ind med et nyt navn, men med samme ID som et eksisterende udvalg. Fremover tilpasses udvalgsnavnet automatisk i Prepare, så det afspejler den nyeste information fra XML’en, når ID’et matcher et eksisterende udvalg i organisationen.