FirstAgenda Prepare - Nye versioner af appen

Indsendt af Emilie den tir, 30/01/2024 - 21:37

Når du downloader den seneste version af appen vil du automatisk få opdateret appen med både version 8.0.10 og 8.0.11.

De nye versioner af appen indeholder følgende rettelser:

Version 8.0.11:

I denne version har der været fokus på løse generelle fejl:

  • Op-og-ned-pilene: 
    Pile til at bladre mellem punkter virker igen, når appen er på højkant/“portrait mode”
     
  • Copy-paste af tekst-indhold: 
    Den lille menu, der kommer frem ved klik på teksten i et dokument indeholder igen mulighed for “kopiere, Vælg, Vælg alt, Læs op… etc.” I en længere periode har man udelukkende kunne vælge “Del kommentar” og “Opret note”. 
     
  • Omdøb en gruppechat: 
    Hvis du er utilfreds med det navn du har givet en gruppechat, så er det nu også muligt at omdøbe navnet på iPad
     
  • Links ikke klikbare hvis de overstreges af en markering: 
    Links virker normalt når man klikker på dem i appen, men hvis der var lavet en markering over linket, så virkede de ikke længere. Det gør de igen.

Version 8.0.10:

Denne version indeholder forskellige rettelser til Del kommentar-funktionen. 

  • Beskeden “Forbindelse afbrudt” vises ikke længere fejlagtigt. 
    Beskeden "Forbindelse afbrudt" gjorde nogle mødedeltagerne usikre, fordi de troede, at det betød at deres netforbindelse var afbudt, hvilket jo ikke var tilfældet. Det har dog været en fejl i det program, som bruges til at vise status på delt kommentar i realtid. Fejlen er nu løst.