Vi kan nu byde velkommen til den nye læsedel i Prepare. Den er udviklet for at give jer en bedre og mere effektiv oplevelse, når I læser mødedokumenter og forbereder jer til møder – med fokus på overblik, ro og produktivitet.
Genkendeligt – bare bedre
Vi har været omhyggelige med at bevare de elementer, I kender: topbar, venstremenu, søgning, dokumentvisning og sidetæller.
Det betyder, at I hurtigt vil føle jer hjemme i den nye læsedel, mens I samtidig får glæde af de mange nye forbedringer, der gør jeres arbejde lettere og mere effektivt. Det betyder hurtigere overblik, nemmere forberedelse og tidsbesparelse.
Mere plads til det der betyder noget
Med det nye layout får I betydeligt mere plads til at læse jeres dokumenter. Vi har optimeret brugen af skærm-arealet, så I kan fokusere på indholdet uden distraktioner. Det forbedrede design giver en mere luftig og overskuelig læseoplevelse, der gør det lettere at navigere gennem selv de mest omfattende mødedokumenter.
Ny værktøjsbar i højre side
En ny værktøjsbar samler nu jeres vigtigste funktioner ét sted:
- Personlige noter – hurtig adgang, kan vises ved siden af dokumentet og bruges som talepapir
- Delte kommentarer – nem adgang til tråde, visning ved siden af dokument, fortsat mulighed for grupper
- Markeringer – fungerer som i dag, med den velkendte redigeringsbar nederst
- Beslutninger – nu samlet i værktøjsbaren, så beslutninger kan registreres uden at miste overblikket (kun gældende på manuelle møder)
- Informationsboks – ny boks med relevante oplysninger om punktet fra jeres ESDH-system, f.eks. sagsbehandler, sagsnummer eller fravær (kun hvis disse er tilgængelige fra ESDH)
Flere praktiske forbedringer
- Den nye læsedel er optimeret til:
- Desktop – maksimal plads til dokumenter og værktøjer
- Smartphone – god læsbarhed og forberedelse på farten
- Tablet – layout, der udnytter skærmen optimalt
- Desktop – maksimal plads til dokumenter og værktøjer
- Klikbare links i dokumenterne
- Nem kopiering af tekst
- Fremhævning af søgeord ved søgning
- WCAG-compliant design for bedre tilgængelighed
I nedenstående video, kan du se en gennemgang af forberedelsesværktøjerne i den nye læsedel:
Vær opmærksom på
Prepare iPad-appen indeholder på nuværende tidspunkt ikke disse opdateringer til den nye læsedel. I kan altså kun se og bruge forbedringerne, når I tilgår Prepare via browser.
Vi arbejder på, at forbedringerne også bliver tilgængelige i iPad-appen, så oplevelsen snart bliver så ens som muligt på tværs af enheder.