I den seneste produktopdatering til FirstAgenda Prepare, har vi implementeret en række af de forslag og input, som flere af vores kunder har præsenteret os for. Vi har blandt andet indsat et nyt advarselsmodal ved åbning af lukket materiale, tydeliggjort advarselsknappen ved sletning af møder, og så har vi justeret afstanden mellem knapperne "Send til gennemlæsning" og "Gå til frigivelse".
Alt dette - og et par yderligere opdateringer - kan du læse mere om lige her ⬇️
Hjælp til dagsordensamlerne
- Advarselsmodal ved åbning af lukket indhold: Som en hjælp til at forhindre, at man som Dagsordensamler, uden at det er hensigten, kommer til at åbne for indhold, der er fortroligt, viser vi nu en tydelig advarsel, inden man åbner for lukket indhold. Dette gælder både møder, punkter og bilag.
- Tydeligere advarsel ved sletning af møder: For at mindske risikoen for, at man ved et uheld kommer til at slette et møde, som ikke skulle have været slettet, har vi nu forbedret advarselsmodalen med en tydelig beskrivelse af, hvad der sker, hvis man klikker på "Slet møde permanent".
- “Send til gennemlæsning”-knap ligger for tæt på “Gå til frigivelse”: Flere af vores kunder har givet udtryk for, at knapperne "Send til gennemlæsning" og "Gå til frigivelse" lå for tæt på hinanden. Dette har vi nu løst ved at rykke dem længere fra hinanden. Derudover er de to øvrige links, "Læs" og "Gå til frigivet version" nu placeret øverst på mødesiden.
Læsedelen af Prepare
- Visning af antal søgeresultater: Når du foretager en søgning i læsedelen i Prepare på din computer, vil vi nu angive antallet af søgeresultater på samme måde, som når du foretager en søgning i appen på iPad.
- Download mødemateriale med og uden bilag: Flere af vores kunder har givet udtryk for et ønske om, at brugerne får mulighed for at downloade dagsordener og referater uden bilag via knappen "Download indhold". Denne funktion har vi nu tilføjet, så man har mulighed for at vælge bilag fra, når man benytter knappen "Download indhold".