I denne version af FirstAgenda Management har vi lavet følgende ændringer:
Ændring af overskrifter og udseende:
- Uplanlagt møde hedder nu Punkter til kommende møder
- Generatorindstillinger hedder nu Layout
Vi har ændret navnet til Layout, da indstillingerne netop bestemmer layoutet af PDF’en for henholdsvis kladde, dagsorden og referat. Ændringerne er foretaget på siderne ”Generelle indstillinger” og ”Udvalg”.
OBS: Vær opmærksom på, at generatorindstillinger/layout er fjernet fra ”Udgiv” fanen. Det er alene layoutindstillingerne for udvalget, som bestemmer layoutet af PDF’en for henholdsvis kladde, dagsorden og referat.
- Generatorindstillingen/Layoutindstillingen ”Vis mødemedlemmer” hedder nu ”Vis mødedeltagere”
For at ensrette ordlyden på tværs af produktet er indstillingen mødemedlemmer omdøbt til mødedeltagere.
- Ændringer til dato- og tidsfelter:
Datofelter og tidsfelter benytter nu browserens udseende for dette.
- Ændringer under menupunktet Udvalg:
- “Periodens start” og “periodens slutning” hedder nu “Periodens varighed”
- Nummerfelter er gjort smallere for at øge læsbarheden
- For at give et bedre overblik på udvalget er layoutindstillinger samt tilgængelige skabeloner nu klappet sammen, så du skal åbne dem for at se indholdet.
- “Detaljer” er fjernet fra siden, så det afspejler resten af produktet.
Oprydning:
- Møderoller:
De nedenstående fire flueben er fjernet fra møderollen, da de ikke havde nogen funktionel betydning i hverken FirstAgenda Management eller FirstAgenda Prepare.- Kan deltage i afstemning på mødet
- Kan foretage beslutninger på mødet
- Ønsker møde kladde tilsendt før mødet
- Ønsker møde resume efter mødet
Tekniske forbedringer:
Vi har igen foretaget tekniske forbedringer med henblik på fremtidssikring af produktet.
Fejlrettelser
- Det er nu muligt at flytte et punkt fra en dagsorden til en anden dagsorden indenfor samme møde.
- Dokumentnumrene opdateres igen automatisk, når du ændrer på rækkefølgen af dokumenterne.
- Det er nu muligt at slette punkter og møder, der gør brug af punktinfo.
ÆNDRING TIL WORKZONE INTEGRATIONEN
Hvis en sag i WorkZone har mere end 50 dokumenter tilknyttet, så blev kun de første 50 dokumenter vist ved fremsøgning af en sagens dokumenter i FirstAgenda Management. Dette er nu rettet, så samtlige af sagens dokumenter vises i søgeresultatet i FirstAgenda Management.
OBS. Ændringerne slår ikke automatisk igennem for On Premise kunder, så tag derfor fat i vores support, hvis I ønsker at blive opgraderet til seneste version.