FirstAgenda Live - Mindre forbedringer og fejlrettelser

Indsendt af Andreas den tor, 16/01/2025 - 10:10

Årets første produktopdatering til FirstAgenda Live er nu på gaden med en række små forbedringer og fejlrettelser. Det er nu ikke længere muligt at slette “Intet parti”, som er det parti, de importerede brugere bliver tilknyttet, inden de bliver tildelt deres retmæssige parti. Derudover møder man nu en tydelig besked ved brug af automatisk import, mens der er blevet foretaget fejlrettelser i forhold til habilitetsanmodninger og sletning af standardtekster.

  • “Intet parti” kan ikke slettes: Når mødedeltagerne bliver importeret til FirstAgenda Live, vil de automatisk blive tilknyttet det parti, som hedder “Intet parti”, da FirstAgenda Live ikke kender til brugerens partitilhørsforhold. Før denne opdatering kunne administratoren slette partiet, hvilket resulterede i, at overførslen af møder, brugere og udvalg fra Live til Prepare risikerede at fejle. Nu er det ikke længere muligt at slette partiet, hvilket minimerer risikoen for fejlede overførsler
     
  • Tydelig besked ved automatisk import: Når automatisk import er aktiveret i en organisation, vil “Import”-knappen være inaktiv. Her vil der ligeledes være en tilhørende beskrivelse, der forklarer, at importen sker automatisk og dermed ikke kan udføres manuelt.
     
  • Rettelse af fejl i habilitetsanmodninger: Før kunne en mødedeltager indsende flere anmodninger om en habilitetsvurdering på det samme punkt. Dette er nu ikke længere muligt, da habilitetsanmodningen bliver låst efter indsendelse. Ønsker mødedeltageren at ændre sin anmodning, skal de kontakte deres administrator.
     
  • Fejlrettelse ved sletning af standardtekster: Tidligere kunne det ske, at en standardtekst ikke blev slettet, selvom en meddelelse angav det modsatte. Denne fejl er nu blevet rettet, så standardteksterne bliver slettet og fjernet som forventet.