I den seneste produktopdatering til FirstAgenda Live har vi haft fokus på at forbedre visningen i dark mode og skabe en mere overskuelig storskærmsvisning under afstemninger. Derudover har vi introduceret mindre, men vigtige justeringer, der gør det lettere at arbejde effektivt som administrator – både teknisk og i brugergrænsefladen.
Forbedringer og fejlrettelser
Korrekt logo på pauseskærm i dark mode
Når dark mode var aktiveret, blev pauseskærmens logo ikke opdateret korrekt og viste fortsat organisationslogoet. Dette er nu rettet, så det kun er det uploadede storskærmslogo, der vises.
Tydelig tekst ved anonym afstemning i dark mode
Teksten, der vises under anonyme afstemninger, var tidligere næsten usynlig i dark mode. Det er nu rettet, så teksten vises korrekt og er let at læse.
Midlertidig løsning til storskærmsvisning under afstemninger
Mens vi arbejder på en ny og forbedret storskærmsvisning, har vi introduceret en midlertidig løsning, som giver bedre overblik under afstemninger. Når en afstemning er i gang, fjernes visningen af Indstilling/forslag, og partier samt mødedeltagere vises i kolonner. Det gør det lettere at følge stemmeafgivelsen i realtid.

Øvrige rettelser
Fejlbesked ved sletning af partier i stedfortræderlister
Hvis man forsøger at slette et parti, som er knyttet til en stedfortræderliste, vises der nu en tydelig besked, som informerer om, at sletning ikke er mulig.
Opdateret teknisk identifikation af møder
FirstAgenda Live anvender nu det korrekte SourceID til sporing af møder i stedet for det tidligere brugte UID. Det sikrer bedre sammenhæng med identifikationen i FirstAgenda Prepare.