FirstAgenda Live - Ændringer og tilføjelser til storskærmen

Indsendt af Malene den ons, 27/08/2025 - 14:49

Denne opdatering af FirstAgenda Live byder på en helt ny storskærmsvisning med klarere deltageroversigt, fulde navne og tydeligere stemmevisning. Derudover har vi også et par fejlrettelser.

Ændringer og tilføjelser til storskærmen

  • Forbedret deltageroversigt: Deltagerne vises partifordel nu i en kolonnevisning. Det giver et klart overblik over, hvem der deltager, og hvordan de stemmer. (Hvis der er rigtig mange deltagere eller partier, vil rulle-funktionen stadig være aktuel for at se alle deltagere/partier).
     
  • Fulde navn på mødedeltager: Deltagerne vises nu ved fulde navn i stedet for deres initialer. Dette gør det hurtig for dem at finde sig selv på storskærmen.
     
  • Klar visning af stemmeafgivelse: Der er ikke længere billede/avatar-ikon ud fra deltagerens navn. I stedet markeres hver stemme med et ikon og en farve, der matcher den valgte stemmetype. Det giver et hurtigere og mere intuitivt overblik.
     
  • Tilgængelig i både lyst og mørkt tema: Den nye visning understøtter selvfølgelig både standard- og dark mode på storskærmen.
     
  • Indstilling og forslag er fjernet: For at skabe mere plads – og fordi de ikke er nødvendige på storskærmen, er indstillinger og forslag fjernet ligeså snart at en afstemning går igang. Deltagerne ser naturligvis fortsat indstillinger og forslag i deres afstemningsbillede i standalonevisningen på deres egen skærm.
     
  • Sidemenu flyttet: Menuen, der før lå til højre, er nu rykket til venstre, hvilket giver en mere naturlig og harmonisk opsætning på storskærmen.
     
  • Optælling justeret: Den tidligere donut-optæller under afstemning er fjernet. I stedet vises nu alene graferne, der viser stemmernes fordeling undervejs indtil alle stemmer er afgivet.
     
  • Logo flyttet: Organisations-logoet har også fået et ny plads. Det er nu placeret i øverste højre hjørne.

 

Udover en ny storskærmsvisning er der også et par fejlrettelse med i releasen.
 

Fejlrettelser: 

  • Stedfortræders deltagelse blev ikke automatisk arvet på dagsordnen: Hvis der var meldt afbud på mødeniveau og hertil indkaldt en stedfortræder til mødet, blev stedfortræderens deltagelse ikke angivet på punkterne på mødet. Dette er nu rettet, så stedfortræderens deltagelse automatisk arves til alle punkter på dagsordnen.
     
  • Automatisk overførsel af møder: Den automatiske overførsel af møder fra Prepare til Live virker nu igen. Tag kontakt til vores support, hvis I ønsker at aktivere det.