FirstAgenda Live - Forbedringer i mødeafvikling og administration

Indsendt af Malene den

Denne opdatering forbedrer håndteringen af afbud, gør brugen af standardtekster mere enkel og giver administratorer tydeligere statusbeskeder ved vigtige handlinger.

Håndtering af afbud

  • Det er ikke længere muligt at markere en deltager som fraværende på mødeniveau, hvis deltageren allerede har afgivet input på mødet. I disse tilfælde er fraværsfunktionen nu deaktiveret.
  • Hvis en deltager forlader mødet undervejs, kan fravær i stedet registreres på punktniveau. Det sikrer en korrekt arbejdsgang og korrekt visning i mødeprotokollen.

Nem brug af standardtekster

  • Det er nu blevet nemmere at anvende standardtekster i beslutninger.
  • Tidligere skulle man klikke præcist på et lille plus-ikon – dette er fjernet. Nu tilføjes standardteksten ved blot at klikke på teksten, hvilket gør arbejdsgangen hurtigere og mere intuitiv.

Tydeligere statusbeskeder

  • Ved handlinger som f.eks. sletning af mødedeltagere vises der nu klarere statusbeskeder til administratorer.
  • Det giver bedre overblik over, hvad systemet er i gang med, og skaber større tryghed i arbejdet.