Hvad kan vi hjælpe med?

Opret bruger med AD-mail

Fejlscenarie

En bruger oplever problemer med at oprette sig i en organisation. Efter klik på linket i invitationsmailen, indtaster brugeren sin e-mail og bliver derefter enten ført tilbage til sin egen organisation eller modtager fejlbeskeden "E-mail reserveret til AD-login". Det sker hver gang brugeren forsøger at oprette sig med mailadressen.

Hvorfor fejler det?

Brugeren forsøger at oprette sig med en AD-mail, som er skyld i at brugeren re-directes tilbage. Da organisationen gør krav på alle mails der ender på ”@kommunedomæne.dk” (dvs. typisk en kommune mail). Brugeren skal derfor følge en af nedenstående løsninger for at blive oprettet:

Løsning

  • Brugeren har et brugernavn:

Spørg brugeren om vedkommende har et brugernavn. Er det tilfældet, skal brugeren logge ind med det brugernavn i stedet for e-mailadressen, når brugeren klikker på linket i invitationsmailen. Brugeren kan se sit brugernavn i webversionen af FirstAgenda, ved at klikke på ”Redigér profil”. Alternativt, skal brugeren kontakte sin administrator i kommunen for at få oplyst sit brugernavn.

Bemærk: hvis brugeren efterfølgende forsøger at logge ind med sit brugernavn og modtager fejlbeskeden ”forkert adgangskode eller e-mail”, er det højst sandsynligt fordi brugeren har glemt sin adgangskode til FirstAgenda-loginet. Den kan nemlig godt være forskellig fra AD-loginet. Her skal brugeren skifte sin adgangskode til en ny, før brugeren kan logge ind med sit brugernavn. Brugeren skifter adgangskoden ved at klikke på "Glemt adgangskode?" i bunden af siden, og derefter indtaster sit brugernavn (ikke mailadressen!).

Se evt. hvordan adgangskoden skiftes i denne artikel: Glemt adgangskode? - sådan skifter du den

  • Brugeren har ikke et brugernavn:

Har brugeren ikke et brugernavn, har I følgende to muligheder:

  1. Brugeren kontakter sin administrator i kommunen og beder administrator om at tillade brugeren, at logge ind med FirstAgenda-login. Det betyder at administrator i kommunen tildeler brugeren et brugernavn og tillader brugeren, at kunne logge ind i eksterne organisationer udenom deres AD-login. Send evt. denne artikel til administrator i kommunen: https://support.firstagenda.com/da/support/indstillinger/ad-login/kan-en-bruger-undtages-fra-ad-login
  2. Vil administrator ikke fritage brugeren fra AD-login i kommunen, er brugeren så nødt til at oprette sig som en helt ny bruger på en helt anden e-mailadresse i jeres organisation. Det kan for eksempel være via en gmail eller lignende. Når brugeren er oprettet med en ekstern e-mail, har brugeren nu to forskellige profiler i FirstAgenda, hvor den ene har adgang til jeres organisation og den anden har adgang til kommunen. I kan derefter skrive til FirstAgenda Support på support@firstagenda.com hvor I anmoder om, at de to profiler skal lægges sammen til én og e-mailen rettes tilbage til AD-mailen. Så brugeren kan skifte mellem de to organisationer fra den samme profil. Brugeren får samtidig tildelt et brugernavn af FirstAgenda Support, som brugeren skal bruge for at skifte over til jeres organisation fra AD-organisationen.
Hvor godt besvarede denne artikel dit spørgsmål?